Rejsebreve
Østrig er et ganske golfland med baner på et niveau, som vi ikke kender til herhjemme. I dobbelt forstand. Dels kan man selvfølgelig finde nogle deciderede bjergbaner af den type, hvor det er en fordel, hvis ens ene ben er 10 cm kortere end det andet. Dels kan man finde nogle baner, som i design, sværhedsgrad og stand overgår, hvad vi møder i Danmark. Fremragende golfbaner i Østrig
Den tidligere styrtløber Franz Klammer har spillet en hovedrolle i, at Østrig er kommet med på golfens Europa-kort. Efter sin skikarriere begyndte han nemlig at interessere sig for golf, og med topidrætsmandens beslutsomhed spillede han sig ned i hcp. 5 på få år. I dag arbejder mangemillionæren Klammer som sin hjemegn Kärntens internationale golfambassadør og rejser verden rundt for at overbevise golfspillere om, at Kärnten kan give lige så store oplevelser som de mere traditionelle områder.
Kärnten er en af Østrigs sydlige provinser med grænse mod Italien og Slovakiet. Rundt om den idylliske Wörthersee ligger en håndfuld fremragende og meget forskellige golfbaner, som rigeligt kan beskæftige selv den mest kræsne golfrejsende i en uges tid eller to. Området kan beskrives som en slags indlands-riviera med lækre feriehoteller langs bredden og byen Velden med eksklusive restauranter, kasino og alt, hvad hører sig til, hvis man orker mere efter dagens golf.
Man kan relativt bekvemt køre i bil til Kärnten, eller man kan flyve via Wien til Klagenfurt, hvorfra der er ikke er mange minutters kørsel, før man er midt i smørhullet med seks 18 hullers og tre 9 hullers golfbaner.
Et godt tip, som gælder for golfrejser generelt, men specielt i Østrig: Tilrettelæg turen, så I får spillet de baner, I vælger, to gange. Ikke fordi banerne er overdrevent svære, men mange af dem er moderne designet, så de i princippet kræver en prøverunde, før man bliver i stand til at score ordentligt. Der er mange strategiske forhindringer, som man ikke opdager, før man står ved siden af dem, og så er det jo ofte for sent.
En af de mest markante baner i området er Dellach, som er fra 1927 og en af landets ældste. De britiske besættelsesstyrker fik banen bragt på fode efter 2. Verdenskrig, så den i dag præsenterer sig som en bane af høj international klasse. Spændende huller, hurtige greens, 5778 meter fra gul, par 71. En velvoksen opgave for enhver.
En anden fremragende bane er Golfclub Austria, Wörthersee, som med sine 5825 meter, par 72, med søer, træer og andre interessante forhindringer opleves som en blanding af en traditionel, meget grøn parkbane og en skotsk indlandsbane. Temmelig kuperet, uden at være anstrengende.
Schloss Seltenheim er en oplevelse for sig. Der er to baner: en decideret bjergbane på 9 huller og en 18 hullers mesterskabsbane designet af Perry Dye, søn af en af verdens mest »ondskabsfulde« golfbanearkitekter Pete Dye. Han gør alt, hvad han kan, for at leve op til faderens gode navne og rygte.
Mens 18 hullers banen først blev klar i slutningen af 1995, er der fuld gang i bjergbanen, som klubben kalder The Romantic Course. Romantisk er den da også - hvis man overhovedet har sans for romantik, mens man spiller. Banens meget udfordrende design gør det nødvendigt at holde godt øje med sin bold, hvis man vil have den med hjem. Men derfor kan man jo godt kaste et blik eller to omkring sig - og få noget med hjem til mindesnakken. Niende hul (par 3) har et fald fra tee til green på små 100 meter og en fantastisk udsigt over hele området. Banen er 5680 meter (for 18 huller) med par 70.
Især for denne bane gælder det: Spil den mindst to gange - det ville være synd at forlade den fyldt med frustrationer.
Klopeiner See er en temmelig ny, flad og relativt åben parkbane med bjerge rundt om. Man skal ikke lade sig narre af det »fredelige« udseende. Den er 6215 meter lang og med par 72 og har mange godt designede huller, hvor forhindringerne ligger lige netop dér, hvor boldene hyppigst lander.
Og så er der selve hovedstaden Veldens egen bane, Golfclub Wörthersee, på toppen af skråningerne ned til søen - med sine 6152 meter og par 72 en skrap udfordring. Her må man ikke glemme at sætte sig ned en gang imellem og kaste et blik ud over søen og det omgivende ferielandskab. Det kan godt tage luften fra én for en stund.
To af 18 hullers banerne fik jeg ikke besøgt, nemlig Bad Klienkirchen på 6074 meter, par 72, og banen med det lille fikse navn Pörtsach-Moosburg-Krumpendorf-Techelsberg på 6216 meter, par 72. Men hvis de holder de øvrige baners standard - godt design, flotte greens og velpassede i det hele taget - så kan også de anbefales som led i en golfferie til Kärnten.
Jørgen Pedersen.
Alle huse er bygget af sten i den lille by Harlech, der ligger på en klippetop med stejle sider på vestkysten af det nordlige Wales. Harlech er hjemsted for The Royal St. David's Golf Club, der med sine 18 huller af mange bliver betragtet som den måske bedste linksbane i hele Europa. Besøg på Europas måske bedste linksbane
Byen og golfbanen domineres af Harlech Castle, der stammer fra det 13. århundrede. Fra slottet er en fantastisk udsigt over klitterne, havet og bjergene. Harlech ligger i Meirionnydd i grevskabet Gwynedd, hvor man også finder Snowdonia National Park. Området er enestående i skønhed. Nær Harlech findes en af Storbritanniens sidste virkelige vildmarker, det øde Rhinogs.
The Royal St. David's Golf Club blev grundlagt i 1894, da sporten ikke længere kun var en fornøjelse forbeholdt skotterne. Titlen »Royal« fik banen i februar 1897 af den daværende Prince of Wales, den senere koen Edward. David er walisernes skytshelgen.
Om banens oprindelse fortælles, at en Mr. W.H. More så en skikkelse langt borte under sig optaget af en eller anden mærkelig form for øvelse. Mr. More undersøgte sagen og fandt en ung mand, som kastede med en boomerang. De talte sammen, og den unge mand sagde, at hans navn var Harold Finch-Hatton, og at han nylig var vendt hjem fra Australien. Nogle dage senere så Mr. More ham udføre en endnu mærkeligere øvelse, som bestod i at ramme en bold med en kølle. »Det her ville være en fantastisk sted til en golflinks,« sagde Finch-Hatton. »Kom, lad os anlægge en bane!« Og det gjorde de.
Det var med en ydmyg følelse, vi kørte ind på parkeringspladsen ved denne golfklub i april i år og begav os til proshoppen for at forhøre om spillemuligheder. Proen, Mr. John Barnet, bød os hjertelig velkommen og fandt en tid næste dag kl. 15.30. »Vi kan ikke klare det før, da vi har en 2 x 36 hullers damematch i øjeblikket,« sagde han.
Vi havde aldrig tidligere spillet på en links, og proen foreslog, at vi tog mange bolde med.
Uden angst startede vi næste dag og fandt de fem første huller lettere end frygtet. Vi kom ikke en eneste gang i bunkerne - de største vi nogen sinde havde set.
Banen bliver dog gradvis vanskeligere, og de sidste ni huller ligger i klitterne. Fairways er typiske for en golflinks, hvor man antager, at spilleren kan nå de to eller tre græsarealer mellem teestedet og greenen. Ve den, der kommer i rough eller klit!
På 15. teested finder du dig selv stående på toppen af en meget høj klit. Par 4 og kun 390 meter med hcp.-nøgle 3. Foran dig har du to andre høje klitter med sandede dale, og den lille, græsbevoksede fairway er det kun muligt at skimte. Meget frygtindgydende.
Greens på Royal Harlech har længe haft det omdømme at være blandt de bedste i verden. Det er en fornøjelse at spille på dem.
Hvordan klarede vi os så på denne formidable golfbane? Jo, vi kom ikke til at skuffe Vestfyn for meget. Vore stablefordpoint lå i slutningen af tyverne på de 18 huller.
Det er en bane, der absolut kan anbefales.
Vi spillede også på to andre baner i Storbritannien - spændende, men ikke nær på højde med banen i Harlech.
Tove og Ken Parker.